Golf & Udflugter

Costa Blanca er ikke blot et paradis for sol- og badeferier, men også et mekka for golfspillere.
Området er hjemsted for en imponerende række golfbaner i verdensklasse, hvilket tiltrækker entusiaster fra hele verden.
Den perfekte kombination af et mildt middelhavsklima, smukke landskaber og velplejede greens gør Costa Blanca til et ideelt sted for både afslappet golfspil og professionelle turneringer.

  • La Finca
  • La Finca
  • La Finca
  • La Finca hul 2
  • La Finca
  • La Finca hul 2
  • La Finca hul 5
  • La Finca hul 11
  • Las Colinas hul 8
  • Las Colinas hul 15
  • Las Colinas hul 17
  • Vistabella
  • Vistabella hul 10
  • Vistabella

Golf

Man kan roligt sige, at Costa Blanca er et sandt mekka for golfspillere!

Inden for en radius af 45 minutter fra lejligheden finder man intet mindre end omkring 20-30 forskellige golfbaner. Og med dagtemperaturer, der ofte ligger på den gode side af 20 grader - selv i vinterperioden - er det et perfekt sted til en lille forlænget weekend-getaway med vennerne eller konen.

Som tidligere nævnt er der flere ugentlige afgange fra både Ålborg, Aarhus, Billund og København (samt Hamborg) med både Ryanair og Norwegian. Billetter kan nogle gange fås til priser helt ned til 500-700 kr. for en returbillet.

Inden for blot 20 minutters kørsel fra lejligheden ligger flere fantastiske golfbaner, herunder Villamartin Golf, Golf Campoamor, Las Ramblas Golf, Vistabella Golf, La Finca, La Marquesa, samt Lo Romero og Las Colinas Golf & Country Club, som af mange anses for at være de absolut bedste golfbaner i hele Costa Blanca-regionen. Begge er absolut et besøg værd!

Greenfee varierer selvfølgelig fra bane til bane, men koster typisk mellem €70-150. De sene tee-tider (afhængig af årstiden) kan ofte bookes til en reduceret pris.

Jeg booker altid mine egne golfrunder gennem Jesper og Golf2Spain. Med base i Alicante har Jesper et indgående kendskab til alle golfbanerne langs kysten og deres aktuelle stand.
Han tilbyder skræddersyede golfoplevelser til fordelagtige priser.

Ca. 2,5 km fra lejligheden, på Calle Ramon de Campoamor, ligger Golfshoppen Galaxy Golf. Foruden at være leveringsdygtige i stort set alt inden for både udstyr og beklædning, tilbyder de også udlejning af golfsæt. Også de kan hjælpe med booking af tee-tider, men her kendes priserne ikke.

  • Lo Pagan
  • Lo Pagan
  • Mudderbad i Lo Pagan
  • Lo Pagan
  • Tabarca Island
  • Tabarca Island
  • Tabarca Island
  • Tabarca Island
  • Villajoyoas
  • Villajoyoas
  • Villajoyoas
  • Villajoyoas
  • Villajoyoas
  • Fonts de l'Algar
  • Fonts de l'Algar

Udflugter

Strande

Hele kyststrækningen byder på uendelig mange lækre sandstrande.
Vores "egen" strand Playa de la Zenia ligger kun et par km fra lejligheden og er ganske lækker, så der er ingen grund til at køre kysten tynd for at finde den bedste. Rutevejledning til Playa de la Zenia fås ved at trykke direkte på linket.

Tabarcas Island

Ud for kysten af Alicante, små 20min i båd fra Santa Pola, ligger Tabarcas Island. En lille, malerisk ø med en fascinerende historie og naturskøn skønhed.
Øen er kendt for sine krystalklare vand og charmerende historiske bybillede.

Tabarca er den eneste beboede ø i Valencia-regionen og er berømt for sin velbevarede middelalderlige arkitektur, herunder de gamle fæstningsmure, som engang beskyttede øen mod piratangreb. Byen på øen har små, farverige huse og smalle, labyrintlignende gader, som giver en autentisk følelse af spansk øliv.

En af øens største attraktioner er det marine reservat, der omfatter det omkringliggende vand. Dette beskyttede område er ideelt for snorkling og dykning, med et rigt marineliv og betagende undervandslandskaber.

Tabarca tilbyder også en række dejlige strande og badevige, hvor besøgende kan nyde det klare, blå vand og den solrige middelhavsklima. Øens lokale restauranter serverer friske skaldyr og traditionelle retter, som gør det muligt at opleve den lokale gastronomi.

Lo Pagan:

Lo Pagán ligger ved bredden af Mar Menor, Europas største saltvands lagune.

Mar Menor er kendt for sit varme og salte vand, som er populært til både svømning og vandsport. Lagunen er også kendt for sin lave dybde, hvilket gør den ideel for familier og begyndere.

Lo Pagán er berømt for sine helbredende mudderbade. Området omkring Mar Menor har naturlige mudderkilder, som menes at have terapeutiske egenskaber. Mange besøgende bruger mudderbade som en del af deres wellness- og sundhedsrutine

Vandland, Forlystelses- og dyreparker

I Torrevieja kan man besøge Aquopolis som lader til at være et ganske udmærket sted. Vi har det endnu til gode, men udefra ser det helt fint ud.


Derudover kan man i Benidorm findes Aqualandia, som er et af europas største vandland.

Sørg dog for at komme tidligt - måske allerede når de åbner kl 10.00 - for at undgå for lange køer. Billetterne kan med fordel købes online dagen forinden. Man kan desuden oftest købe eftermiddags billetter til reduceret pris. Dette gør desværre også at der fra kl 15.00 og frem kan forventes køer på op mod halvanden time eller mere på de store rutschebaner.

Vi vil derfor anbefale, at man kommer tidligt og som det første får prøvet hovedattraktionen Cyclon.
De øvrige vandrutschebaner har ikke nær så lange køer, men man kan godt forvente op mod en halv time eller mere flere steder.

HUSK i øvrigt badesandaler, da fliserne i sommermånederne bliver uhyggelig varme og kan være næsten umuligt at gå på uden.


I Benidorm kan man også besøge Terra Mitica & Terra Natura. Disse har vi endnu til gode, som dem kan vi af gode grunde ikke fortælle så meget omkring.

Villajoyosa

Ikke langt fra Benidorm ligger Villajoyosa. En charmerende kystby som er kendt for sine farverige bygninger, der pryder den gamle bydel, og dens smukke, brede strande med gyldent sand.

Villajoyosa har en rig historisk arv, hvilket afspejles i dens velbevarede arkitektur, herunder den imponerende kirke San Juan Bautista og det historiske fyrtårn. Byens maritime kultur er også fremtrædende, med en livlig havn og en række traditionelle fiskerirestauranter, der serverer friske, lokale skaldyr.

En af byens mest kendte attraktioner er chokoladefabrikken Valor, som tilbyder guidede ture og smagsprøver af deres berømte chokoladeprodukter. Villajoyosa er også kendt for sin farverige gamle bydel, med smalle gader og hyggelige pladser, der skaber en autentisk spansk atmosfære.

Byen er omgivet af en naturskøn kystlinje og bjerge, der giver mulighed for vandreture og udendørs aktiviteter. Den afslappede stemning, kombineret med de kulturelle og historiske attraktioner, gør Villajoyosa til et populært valg for dem, der søger en autentisk spansk oplevelse ved Middelhavet.


Naturreservat med naturlige swimmingpools

En af vores personlige favoritter er det spektakulære naturreservat Fonts de l'Algar, som med sine betagende vandfald og naturlige swimmingpools er et absolut must-see. Dog vil jeg anbefale at undgå restauranterne i området, da de ofte er turistfælder med høje priser og lav kvalitet.